Cappelen spiller sig langt frem i stillingen trods ærgerlig afslutning

SebastianCappelen_0248_FOTO-KasperKaag
Danske Sebastian Cappelen spillede sig fredag 34 pladser frem i stillingen og indtager efter anden runde af Web.com Tour turneringen United Leasing and Finance Championship en delt 17. plads.
Sammenlagt er danskeren 8 slag efter den førende spiller, amerikaneren Bhavik Patel, der fører i -10.
Cappelen startede som lyn og torden på sin runde med 4 birdies i træk, inden han fik to pars. Derefter fik han endnu en birdie på det 166 meter lang par-3 hul, hul 7, inden for-9 blev afsluttet med yderligere 2 pars.
LÆS OGSÅ: McIlroy i New Balance tøj til OL
De sidste 9 huller startede desværre ikke så godt, da Cappelen fik bogey på hul 10 – et par-5 hul. Han fulgte dog bogeyen godt op med en birdie allerede på sit næste hul – rangeret som banens sværeste hul. Med yderligere en birdie på hul 13 så det ud til at blive en kanonrunde af danskeren, men med en ærgerlig afslutning med 3 bogeys på sine sidste 5 huller, kom der lidt skår i glæden til sidst på dagens runde.
Cuttet blev +2, så dermed er danskeren ganske klart videre til weekendens runder.
Leaderboard, Web.com