Stewart Cink tager øjeblikkelig orlov fra al golf

sawgrass14-268316Tirsdag annoncerede amerikanske Stewart Cink, at han trak sig fra denne uges Wells Fargo Championship, og onsdag kom forklaringen så. Og det var desværre en tragisk én af slagsen.
Cinks kone Lisa er blevet diagnosticeret med brystkræft, og Cink vil derfor være ved hendes side gennem det kommende hårde forløb, og lægger derfor golfen på hylden for en tid.
— Læs også: Stort drama da Zurich Classic endelig blev afgjort
I en rørende besked på sin Twitter-konto skriver Cink: – Siden jeg var 15 år gammel har Lisa Cink været min største støtte. Nu er det tid for mig til at gengælde det.


Den 42-årige Cink har vundet seks gange på PGA Touren i sin karriere med The Open sejren i 2009 som det absolutte højdepunkt. Cink har ikke vundet siden sin major-sejr, men har dog to top-25 placeringer i 14 starter i denne sæson.