Bliver det i 2016 for Tiger?

TigerWoods_sawgrass15-288186Golfåret 2016 har været spændende at følge med i. Vi fik en overraskende vinder af årets første Major, Jason Day virker bedre end de andre og Søren Kjeldsen forsætter sit stabile spil i de største turneringer. Alligevel går de fleste af os og savner en ting – Tiger Woods! Den tidligere verdensetter har forsat intet turneringsgolf spillet siden august sidste år, og hovedpersonen selv ved forsat ikke hvornår han stiller til start igen.
Læs også:- Voldsomt hærværk mod PGA Tour bane
Woods afholdte tidligere på ugen et pressemøde forud for hans turnering, Quicken Loans National, som spilles ugen efter U.S Open. Her blev han naturligvis spurgt om hvornår han vendte tilbage, hvortil han svarede: ”Det ved jeg ikke”. Woods sagde, at han håbede på at spille i sin turnering, men at han på nuværende tidspunkt ingenting kunne sige med sikkerhed. Tiger sagde dog, at han træner hver dag derhjemme, og at han bliver bedre og stærkere hver eneste dag. Han understregede dog, at der er en kæmpe forskel på at spille mod medlemmerne i klubben i Florida og så de bedste verden, og han ikke vender tilbage før han er helt sikker på at være klar.
Læs også:- Ugens starttider på Europa Touren
TigerWoods_bethesda14-272639Så nu kan man igen kun gætte på hvornår vi får Tiger at se igen og om vi overhovedet gør det i 2016. Et oplagt bud på et comeback kunne være The Memorial om to uger, men efter meldingerne tidligere på ugen, så er det måske for tidligt. Alligevel har flere amerikanske medier skrevet, at Woods har booket hotelfaciliteter i forbindelse med The Memorial, men i artiklerne stod, at han også skulle have gjort det i forbindelse med The Players. Derfor er det måske mere håb end realiteter. Skulle det ikke blive The Memorial, så er U.S Open normalt næste kryds i Tigers kalender. Det ville dog overraske en del, hvis han stiller op på Oakmont uden turneringsgolf i kroppen.
Ingenting er altså officielt endnu, og alle rygter omkring et comeback er mere gæt end fakta. Alligevel må det give håb hos de mange Tiger-fans, at hovedpersonen er begyndt at træne og spille for mere eller mindre fuldt tryk igen. I videoen nedenfor, som kan ses ved at trykke på linket, slår Tiger tre slag på et par 3-hul ved pressemødet, og da alle tre bolde ender i vandet, så er der lidt vej tilbage til toppen – lad os håbe, at han gjorde det med vilje!
Video: