Spieth jagter Koepka ved AT&T Byron Nelson

26-03-16 PGA Tour 2016, WGC-Dell Match Play, Austin Country Club, Austin, TX, USA. 23 - 27 Mar.  Brooks  Koepka of United States lines up his birdie attempt on number 7  during round 5.
Brooks Koepka med sit varmeste våben

Amerikanske Brooks Koepka tager en føring på to slag med ind til finalerunden ved AT&T Byron Nelson Championship, hvor spillere som Jordan Spieth, Matt Kuchar og Sergio Garcia alle er i top-3.
Koepka havde ikke den bedste runde med sit lange spil, men hans korte spil og ikke mindst hans putter reddede ham igen og igen, og sørgede i sidste ende for, at han kom rundt i -5 og nu fører turneringen i -16 samlet.
På andenpladsen i -14 finder vi Jordan Spieth, der akkurat ligesom Koepka fik brug for sin putter for at sætte en fornuftig runde sammen. Flere gange holede Spieth lange putts, der holdt ham inde i kampen om sejren på hjemmebanen i Texas.
Matt Kuchar og Sergio Garcia deler tredjepladsen i -13 imens Ben Crane, der førte efter tredje runde, var rundt i +2 og faldt tilbage til en delt 11. plads i -10.
C More Golf sender direkte fra den spændende afslutning, hvor der er ‘featured groups’ allerede fra kl. 14.00. De fulde sendertider kan ses på vores TV-side.
AT&T Byron Nelson Championship, leaderboard