Berger fører i Memphis

DanielBerger_norton15-296586Efter dagens bedste runde i blot 64 slag (-6), er det den 22 årige amerikaner, Daniel Berger, som har lagt sig i spidsen af FedEx St. Jude Classic, som i denne uge spille på PGA touren.
Daniel Berger skrev under på et fejlfrit scorekort med 6 birdies og 12 pars. Den flotte runde gør at Berger har en samlet score på 9 slag under par og dermed fører med hele 3 slag ned til Tom Hoge på andenpladsen. Hoge ligger samlet i 6 under par efter en anden runde i 69 slag (-1). Yderligere et slag efter Berger kommer et stærkt felt på 3 spillere, bestående af Phil Mickelson, Brooks Koepka og Dustin Johnson.
— Læs også: Sort danskerdag i Østrig
Koepka og Mickelson kom begge rundt i 65 slag (-5). Koepka med 5 birdies og 13 pars og Mickelson med 6 birdies, en enkelt bogey og 12 pars. Dustin Johnson kom rundt i 69 slag (-1), på trods af at han var 4 under efter 16 huller. En ærgerlig bogey – dobbeltbogey afslutning forhindrede Johnson i at nå helt til tops. På banens hul 3, som er et par 5 hul på 554 yards hamrede Johnson et drive afsted på 344 yards. Herefter kunne han slå et 7-jern de sidste 199 yards ind til et forholdsvis kort putt, som senere blev holet for Eagle.
07-05-15 PGA Tour 2015, THE PLAYERS Championship, TPC Sawgrass, Ponte Vedra Beach, FL, USA. 05-10 May. Phil Mickelson of United States during the first round.
Med en storspillende Mickelson ugen før US Open er der meget snak om hvorvidt han kan fuldføre sin grand slam med at vinde alle fire majors i sin karriere. Mickelson er også selv optimist, og tror på sejren når det går løs på Oakmont om en lille uge.
FedEx St. Jude Classic, leaderboard