
Sydbanen på Firestone Country Club viste sig fredag fra sin hårde side, hvilket betød, at kun 12 ud af 58 spillere gik dagens runde under par. Derudover er der kun 9 spillere, der sammenlagt er under par for turneringen, World Golf Championships – Bridgestone Invitational.
Efter anden runde fører verdensranglistens nummer et, australieren Jason Day, der dog sluttede med en bogey på sit sidste hul. Han er samlet i -4 for turneringen og fører med 1 slag ned til svenskeren, David Lingmerth.
Banen voldte også store problemer for Søren Kjeldsen, der er eneste dansker i feltet. Ligesom på første runde havde Kjeldsen igen i dag store problemer fra tee til green og ramte kun 2 fairways ud af 14.
På trods af dette må danskerens score på +6 (76 slag) siges at være en god score, så det viser, at der er nogle ting der trods alt fungerer for danskeren.

Kjeldsen lavede 7 bogeys og én enkelt birdie på dagens runde og ligger på en delt 47. plads.
Der er intet cut i denne turnering, så for danskeren handler de næste runder om stille og roligt at arbejde sig op gennem feltet og få en så stor præmiecheck med hjem.
LÆS OGSÅ: Tiger melder fra til The Open
Og der er store penge at spille om i denne uge. Alle spillere er garanteret mindst 50.000 dollars for at stille op, og samlet er præmiesummen oppe på 9,5 mio. dollars.
Leaderboard, WGC Bridgestone Invitational





















