
Australske Greg Chalmers har i denne uge mulighed for at tage den tildelte plads til The Open, som gives til den bedst placerede spiller i denne uges PGA Tour turnering Barracuda Championship.
Chalmers, der også førte efter anden runde, rykkede yderligere fra sine forfølgere, da han scorede 15 point på dagens runde, der spilles efter det modificerede stablefordsystem, hvor spillerne får point efter scoren. En birdie giver bl.a. 2 point – og dem lavede Chalmers 8 af på dagens runde, men desværre også en bogey.
LÆS OGSÅ: Verdensetteren deler føring i WGC – Kjeldsen rykkede 7 pladser frem
Australieren fører med 6 point til sine nærmeste forfølgere, Ben Martin og Gary Woodland. Sidstnævnte er allerede kvalificeret til The Open om to uger.
Finalerunden kan ses på C More Golf – sendetiderne kan ses her.
Leaderboard, Barracuda Championship





















