Patrick Reed tog første stik i FedExCup'en

innisbrook15-285033Amerikanske Patrick Reed kickstartede sin FedExCup-kampagne på smukkeste vis, da han vandt The Barclays med et enkelt slag, og dermed rykkede op som nummer et på FedExCup ranglisten.
Udover duksepladsen på ranglisten, så cementerede Reed også sin plads på det amerikanske Ryder Cup hold, hvor kvalifikationen sluttede søndag. Reed sad på det yderste mandat inden turneringen, og vidste at skulle han være helt sikker, så krævede det en sejr. Som sagt, så gjort.
— Læs også: Daisy klarede cuttet på tourskolen i USA
Reed tillod sig endda at lave bogeys på både 16. og 18. hul, men havde nok slag i banken til, at de nærmeste forfølgere – Emiliano Grillo og Sean O’Hair – kun kom til -8, og altså sluttede et enkelt slag bagved.
Den forsvarende mester og verdensetter Jason Day var rundt i -2 søndag og sluttede på en delt fjerdeplads i -7 samlet. Samme plads som Adam Scott, der måtte nøjes med en runde i par på sidste runde, og derfor ikke fik lavet det angreb han håbede på.
Rickie Fowler, der førte inden finalerunden, havde en særdeles skidt dag. Han var stadig med i kampen om titlen inden de sidste huller, men bogey på 15., dobbeltbogey på 16. og bogey på 18. sendte Fowler ned på en delt syvendeplads i -6.
The Barclays, leaderboard
FedExCup, leaderboard
https://www.youtube.com/watch?v=5E4y8PKkj-s&feature=youtu.be