Inden mandagens finalerunde ved Deutsche Bank Championship var Rory McIlroy seks slag efter Paul Casey, men nordireren spillede en fantastisk finalerunde i 66 (-5), og til sidst kunne lade sig hylde som vinder af sin 12. titel på PGA Touren og den første siden Wells Fargo Championship i 2015.
– Læs mere: Rory skabte den perfekte storm
På TPC Boston i Massachusetts viste McIlroy, hvorfor han igennem mange har været at regne som en af de bedste fra tee. Hele 312,9 yards lød hans gennemsnitsdrive på, og da han samtidig ramte 64,29% fairways, så havde han en glimrende udgangspunkt ind til green. Her ramte han så 73,61% greens, og da han på disse brugte 1,604 putts, var der ikke meget, konkurrenterne kunne gøre.
– Læs mere: “Beef” vil kæmpe mod Cappelen om et PGA Tour kort
Nedenfor ses en oversigt over det udstyr, der var med til at sende Rory McIlroy op som nummer fire i FedEx Cuppen og nummer tre på verdensranglisten, og der er en spændende ændring. Han har i flere år kun spillet med udstyr fra Nike, men for to uger siden skiftede han putter til en Scotty Cameron Concept M1 Prototype. Måske det er første skridt til, at han skifter til Titleist, når Nike stopper med at producere jern og køller.
Driver: Nike Vapor Fly Pro (10,5 grader, Mitsubishi Rayon Diamana S+ 70 XTS skaft).
3-kølle: Nike Vapor Speed (15 grader, Fujikura Rombax Pro 95 skaft).
5-kølle: Nike Vapor Speed (19 grader, Fujikura Rombax Pro 95 X skaft).
Jern (4-9): Nike VR Pro Blade (True Tember Project X 7,0 skafter).
Wedges: Nike Engage (47, 52, 56 og 59 grader, True Tember Project X 6,5 skafter).
Putter: Scotty Cameron Concept M1 Prototype.
Bold: Nike RZN Tour Platinum.
Deutsche Bank Championship, resultat.





















