Dustin Johnson i fuld kontrol

DustinJohnson_st.andrews15-294441I næste uge bliver der spillet TOUR Championship i Atlanta, og her vil Dustin Johnson komme som den førende i FedEx Cuppen, efter han søndag ved BMW Championship vandt sin tredje sejr i de seneste otte starter. Dermed står han med de bedste kort på hånden til at vinden den endelige FedEx Cup og den store bonus på 10 mio. dollars.
– Læs mere: DeChambeau klar til PGA Touren efter første professionelle sejr
DJ gik ind til finalerunden på Crooked Stick Golf Club med en føring på tre slag, og sejren kom aldrig for alvor i fare. De sidste 18 huller blev gået i 67 slag (-5), og sejren blev så sikker som på tre slag ned til Paul Casey (67), mens Roberto Castro (67) blev nummer tre. Det var Caseys anden andenplads på to uger, og han avancerede til 5. pladsen i FedEx Cuppen. Dustin Johnson, Patrick Reed, Adam Scott, Jason Day og Paul Casey kan alle selv afgøre deres skæbne i sæsonfinalen. Vinder de den, vinder de også den endelige FedEx Cup.
Det er kun de 30 bedste i FedEx Cuppen, der teer ud ved TOUR Championship, og ved BMW Championship var der fire spillere, som startede ugen udenfor top-30 men som takket være deres resultater spillede sig ind i varmen, og det var Roberto Castro (fra 53 til 21), Daniel Berger (fra 31 til 26), J.B. Holmes (fra 42 til 28) og Charl Schwartzel (fra 43 til 30). Men hvor der er vindere, er der også tabere, og det er nogle af golfens helt store navne, der blev skubbet ud i kulden. Rickie Fowler, Sergio Garcia, Brooks Koepka og Henrik Stenson må alle se sæsonfinalen fra sofaen, og specielt for Fowler må det være bittert. Som nummer 31 var han blot 0,57 point fra Schwartzel.
BMW Championship, resultat.
https://www.youtube.com/watch?v=QxcHQORpRpk&index=1&list=PL2Gm67P7ng6ZlW8qqBjFoGT99HOnz0BIt