Cody Gribble vandt første PGA Tour titel

rochester13-253551Amerikanske Cody Gribble vandt søndag sin første sejr på PGA Touren, da han med en 65’er på finalerunden af Sanderson Farms Championship endte med en overbevisende sejr.
Den 26-årige rookie startede dagen et enkelt slag efter sine spillepartnere Luke List og Chris Kirk, og efter to birdies på forni af Gribble var det hele stadig tæt. Fem birdies yderligere på bagni lukkede dog turneringen, og i sidste ende var hans samlede score på -20 nok til, at vinde med med fire slag ned til Kirk og List.
— Læs også: Matsyama suveræn vinder af WGC-HSBC Champions
Også engelske Greg Owen, der lukkede med en 68’er søndag, rykkede op på den delte andenplads.
Cody Gribble åbnede turneringen med en 73’er og lignede efter førstedagen langt fra et bud på en kommende mester, men en 63’er i anden runde sendte ham tilbage i turneringen, og to flotte runder i weekenden var altså nok til, at gøre arbejdet færdigt.
Lucas Glover, US Open vinderen fra 2009, endte på en delt femteplads imens Camilo Villagas blev delt nummer 26.
Sanderson Farms Championship, leaderboard