Australske Rod Pampling havde en ekstraordinært god dag ved Shriners Hospitals for Children Open i Las Vegas. Pampling var i -11 efter 16 huller, og skulle blot bruge én yderligere birdie på et af de to sidste huller for en historisk runde i 59 slag.
Desværre for den 47-årige Pamplig, så blev det ved lige ved og næsten. På 17. hul blev hans lange birdieputt for kort, og på 18. hul fejllæste han fra fire meter, og måtte nøjes med en 60’er, der samtidigt var en tangering af banerekorden.
Pamplings -11 er nok til en føring på to slag ned til John Huh og Brooks Koepka på andenpladsen imens Billy Horschel har tredjepladsen alene i -7.
Da PGA Touren ved en fejl havde glemt, at korte feltet ned inden invitationerne blev sendt ud, er der for mange spillere i feltet til at de kan nå at blive færdige i dagslys. Derfor mangler 26 spillere stadig at færdiggøre deres første runde. Det vil nok først være lørdag – efter cuttet er faldet – at man kan indhente det tabte.
C More Golf sender direkte fra turneringen i Las Vegas hele ugen. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
Shriners Hospitals for Children Open, leaderboard





















