Den canadiske rookie Mackenzie Hughes fører efter første runde af RSM Classic efter en fantastisk åbningsrunde i 61 slag torsdag.
Hughes, der rykkede op fra Web.com Touren i sidste måned, flirtede kortvarigt med en 59’er, men måtte dog stille sig tilfreds med lige ved og næsten, da det kun blev til pars på de sidste tre huller.
Der blev scoret lavt på resortet ved Sea Island i Georgia, hvor der spilles på to forskellige baner, og bare et enkelt slag efter den førende canadier ligger Stewart Cink og Jonathan Byrd i -8.
Sydkoreas Seung-Yul Noh deler 41. pladsen med blandt andre Ernie Els i -4, imens Ian Poulter og Luke Donald er et slag længere tilbage på den delte 60. plads.
C More Golf sender direkte fra turneringen hver aften. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
RSM Classic, leaderboard





















