Thomas foran Matsuyama på Kapalua

JustinThomas_irving15-290131For tredje dag i træk præsterede Justin Thomas en 67’er på Hawaii, og han fører nu SBS Tournament of Champions med to slag inden søndagens finalerunde. Men med en af tidens allermest formstærke spillere i haserne, så kræver det endnu en mandfolkepræstation, hvis Thomas skal hjemtage årets første turnering.
Hideki Matsuyama lavede otte birdies på vej mod en runde i -7, og den formstærke japaner vil med sikkerhed sætte en heftig jagt ind på den førende amerikaner, når det hele skal afgøres søndag aften dansk tid. Matsuyama er på -16 og to slag efter Thomas.
Patrick Reed, der var et slag fra førstepladsen efter første runde, havde en skidt bagni lørdag, og faldt tilbage til en syvendeplads seks slag fra sin førende landsmand.
William McGirt, Jimmy Walker og Ryan Moore deler tredjepladsen i -14, og vil med sikkerhed også føle, at de har en chance for at spille med om titlen med en god afsluttende runde.
C More Golf sender direkte fra den spændende finalerunde søndag aften. Sendetiderne kan som altid ses på vores TV-side.
SBS Tournament of Champions, leaderboard