
Genisis Open kæmper med vejrforholdene. 1. runde blev ikke spillet færdig torsdag, så fredag skulle 24 spillere ud og færdiggøre runden. Det lykkedes heldigvis, men på grund af regn og stærk vind er flere spillere ikke engang påbegyndt 2. runde. Det lykkedes at spille 5 timers golf, inden et træ væltede ved et teested.
Søren Kjeldsen nåede at færdiggøre sin 2. runde. Søren skulle efter en skidt 1. runde ud og gå en lav runde for at spille i weekenden. Men en skidt forni i +3 gjorde det rigtig svært. På trods af en flot bagni i -3 må Søren pakke sine ting og forberede sig til næste uge. Lige nu ligger han nr. 100 i +3 og det bliver minimum 2 slag for meget.
Jordan Spieth fortsætter det gode spil fra sidste uge. Han nåede at færdiggøre 1. runde og spille 16 huller af 2. runde og ligger på en delt 4. plads i -5.
Jhonattan Vegas deler 1. pladsen i -7 med Sam Saunders som ikke nåede at slå et slag fredag.
Spillere som Dustin Johnson (-5) og Phil Mickelson (-4) nåede heller ikke at påbegynde deres 2. runde.
Det bliver dermed en travl weekend for spillere og arrangørerne. Vejrudsigten lover stadig regn, men heldigvis ikke de samme vindstyrker. Dermed skulle der være en god chance for mange timers golf i morgen, desværre uden dansk deltagelse.
CMORE sender 2. og 3. runde i morgen kl. 19.00. Featured Groups fra kl. 17.00.
http://www.pgatour.com/competition/2017/genesis-open/leaderboard.html





















