
Tiger Woods har netop fået foretaget sig sin fjerde rygoperation. Woods har ikke spillet turneringsgolf siden, at han trak sig efter første runde i Dubai. Nu skal han holde ca. 6 måneders pause.
Woods har stadig været generet i det samme område i ryggen og han forklarede forleden, at der stadig er for mange dage med smerter. Denne operation skulle sætte en permanent stopper for smerterne.
Mark Steinberg, der er Tiger´s agent har udtalt sig efter den vellykkede operation: Denne operation giver endelig mulighed for permanent bedring i ryggen. Den giver den fornødne plads i ryggen og derefter skal han ikke tænke på, at nerven kan skabe problemer igen.
Det føles som et kæmpe pres, der er taget fra hans skuldre. Som han sagde, nu kan jeg faktisk sidde her uden at have smerter i min ryg! At høre Tiger´s lettelse er fantastisk. Han var villig til at droppe dette års Fedex slutspil og satse på nogle gode følgende år.
Denne operation kommer som en overraskelse, da flere troede at Tiger var vej tilbage til sommerens turneringer. Men det må være den bedste beslutning. Tiger Woods har i lang tid ikke kunne træne nok til, at gøre sig gældende i toppen af golfverdenen. Nu tyder det på, at han kan slippe for rygproblemer og så må vi se, om han kan klare vejen tilbage til toppen. Golfverdenen savner i hvert fald en skadesfri Tiger Woods.
God bedring til Tiger!





















