Jason Day kollapsede på sidste hul af anden runde af US Open, da han fik et anfald af sin sjældne sygdom vertigo, som medfører at han bliver svimmel.
Efter behandling og medicin kæmpede han sig dog igennem, og var på en delt førsteplads inden finalerunden, hvor han spillede i førerbolden.
Day var dog synligt svækket, og efter en finalerunde i +4 blev det til en delt 9. plads i par. Fem slag efter vinderen Jordan Spieth.
– Det føltes bedre efter 12. hul, og på runden tror jeg, at jeg ramte 13 greens in regulation, men jeg udnyttede det ikke. Jeg føler, at jeg gav mig selv nogle gode muligheder, men jeg udnyttede det ikke, og hvis jeg havde fået nogle putts i, så kunne det have været en anden historie, sagde Jason Day på et kort pressemøde efter finalerunden.
Har meldt afbud til Travelers Championshipi denne uge
Jason Day skulle have deltaget i denne uges Travelers Championship, men har forståeligt nok trukket sig.
– Jeg må hellere tage en pause og få styr på det, sagde Day og takkede for opbakningen:
– Jeg var rørt af den store opbakning. Jeg kæmpede, og jeg tror at alle, som fulgte turneringen på tv ved, at jeg aldrig gav op. Det var en kamp.
— Læs også: Statistik fra US Open
Det var 27-årige Jason Days ottende top-10 placering i major, og det gav ham to pladsers fremgang på verdensranglisten, hvor han nu er nr. 8.
US Open, resultat





















