McIlroy kan blive verdensetter uden at spille

RoryMcIlroy_augusta15-286679Jordan Spieth har hurtigt lært, at når man er nummer et på verdensranglisten, så er alle ude efter en. Også matematikken åbenbart.
Ifølge GolfChannel, så kan Spieth miste sin førsteplads på verdensranglisten til Rory McIlroy, hvis Spieth slutter som nummer 15 eller værre ved denne uges The Barclays.
I sig selv er det ikke underligt, men der er dog én lille tvist: McIlroy spiller slet ikke i denne uge.
Grundet den nuancerede udregning af verdensranglisten vil Spieth, på trods af et stærkt felt ved The Barclays OG McIlroys fravær, blive sendt ned som nummer to med mindre han leverer endnu en stærk præstation i denne uge.
— Læs også: Sejren glippede for Tiger, da Ryder Cup kaptajnen vandt
– Når det kommer til, at være nummer et, så er der mange på touren lige nu, der har haft den placering, og jeg er glad for, at det nu er mig, sagde Spieth forud for The Barclays.
– Hvis man vinder hver uge, så bliver man på førstepladsen. Og i mit hoved er det målet. Jeg vil gå til hver turnering med intentionen om, at vinde. Forhåbentligt er det nok til, at holde min position i år fremover. Men samtidigt ved jeg, at det kan ændre sig på kort tid. Sådan er spillet, sagde Spieth.
The Barclays er den første slutspilsturnering i den amerikanske FedEx Cup, og vises på Viasat Golf og Viaplay torsdag og fredag fra kl. 20 – 00, og i weekenden fra kl. 19 – 00.