Suveræn PGA Tour sejr til Kevin Kisner

KevinKisner_sawgrass15-288370Efter fire andenpladser i år og tre tabte omspil blev Kevin Kisner den sjette førstegangsvinder i 2015-16 sæsonens syv turneringer.
Kisner førte med tre slag efter tredje runde, og efter én af dagens bedste runder i -6, så vandt Kisner i -22 foran Kevin Chappell i -16 og Graeme McDowell i -15.
Joe Curran blev nr. 4 i -13, mens svenske Freddie Jacobson blev nr. 5 i -12. Russell Henley, Alex Cejka og Jeff Overton delte 6. pladsen i -11.
Fire andenpladser i år
31-årige Kevin Kisner har som nævnt haft fire andenpladser i år, og den seneste var i WGC – HSBC Champions for to uger siden. Med sejren er han nu helt fremme som nr. 17 på verdensranglisten.
Tre af de fire andenpladser er kommet efter omspil, da han tabte omspil i RBC Heritage, The Players Championship og Greenbrier Classic.
Freddie Jacobson sikrede sig PGA Tour kortet
Siden maj og frem til oktober har svenske Freddie Jacobson holdt en lang pause fra PGA Tour, da hans søn skulle opereres i hjertet. Han spiller derfor på en såkaldt ‘hardship waiver’ der tilsvarer en medical extension, og i ni turneringer skulle han tjene nok til at beholde PGA Tour kortet,
Han har spillet fem af denne sæsons syv turneringer, og med en 5. plads sikrede den 41-årige svensker sig PGA Tour kortet for 2015-16 sæsonen.
The RSM Classic, resultat