Tiger regner med at spille golf igen i 2016!

valhalla14-275178I en ny blog på hans hjemmeside fortæller Tiger Woods om det at blive 40, kigger tilbage på et blandet 2015 og ser frem til 2016, hvor han håber at kunne spille igen uden smerter.
Tiger fyldte 40 den 30. december og efter den tredje rygoperation indenfor 18 måneder, kan det godt ligne en karriere på vej ind i sit efterår. Alligevel fortæller Tiger, at han ser sig selv vinde turneringer og Majors over de næste 10 år, og at han samtidig håber på at kunne spille sig til en plads på Ryder Cup-holdet – et hold, hvor han tidligere i 2015 blev udnævnt som vicekaptajn af Davis Love III.
I indlægget fortæller Woods, som er nede som nummer 426 i verden, også om hans 20 år lange karriere på PGA Touren, hvor han fremhæver sin første Major-sejr ved Masters tilbage i 1997 som et af de største øjeblikke. Ligeledes er det specielt for Tiger at være den eneste spiller som nogensinde har haft alle fire Majors på samme tid – det han kalder en Grand Slam.
– Læs også: Thorbjørn i top-6 efter flot danskerdag i Qatar
I bloggen fortæller den tidligere verdensetter om hvilke ændringer der har været i golfsporten siden han blev professionel tilbage i 1996. Tiger peger på to væsentlige ting – fitness og teknologi.
Tiger fremhæver det faktum at alle spillere nu til dags har deres egen personlige træner i fitnesslokalerne, mens at det tilbage i starten af hans karriere kun var Tiger selv som arbejdede i træningscentret udenfor golfbanen. Alligevel er det bemærkelsesværdigt at Tiger først for alvor blev ramt af skader, da hans overarme var på størrelse med en vægtløfters.
Tiger peger ligeledes på teknologien som en stor udvikling – han kalder den sågar for ”dramatisk” siden 1996. Han forklarer hvordan, at de forskellige køller har ændret sig og hvordan det nu er meget lettere at slå langt i forhold til 1996. At teknologien har ændret kan også ses i statistikken ”driving distance”, hvor Tiger i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne var blandt de aller længste, mens at han de senere år har ligget placeret udenfor top 20.
TigerWoods_gainesville15-294960De to udviklinger som Tiger skriver om i sin blog er måske to ting som har kostet Tiger major-sejre siden 2008. Det er to områder, hvor Tiger i hans storhedstid var domminerende. Tiger havde en sund og rask krop samtidig med at han slog længere end alle de andre. Alligevel har han øget træningen i fitnesslokalerne samtidig med at han har ændret sving op til flere gange i jagten på det perfekte. Tigers trang til perfektion kan være forskellen på den Tiger vi så vinde med 15 slag på Pebble Beach i 2000 og den Tiger som vi så skyde flere runder over 80 i 2015.
– Læs også: Berejst Spieth: – Jeg er helt smadret
Alle eksperter har deres mening om Tiger Woods, og mange har således meldt ham ude hele året og måske endda for altid. Alligevel må denne blog give håb for de mange Tiger-fans verden over om, at vi måske kommer til at se sportens største navn igen i 2016 – måske på en kendt bane i Georgia til april?