Snedeker vandt på Torrey Pines efter imponerende finalerunde

Brandt Snedeker
Brandt Snedeker vandt mandag Farmers Insurance Open for anden gang, efter han også vandt på Torrey Pines Golf Course i 2012, men måden hans 8. sejr på PGA Touren kom i hus på, vil gå over i historiebøgerne.
– Læs mere: Thorbjørn som nummer 2 og Kjeldsen med bedste runde i Qatar
Takket være runder i 73 og 70 slag klarede Snedeker kun lige cuttet, og han var derfor klar til at tage fat på finalerunderne, der begge skulle spilles på South Course, der regnes for en af de sværeste baner på PGA Touren. Tredje runde blev også gået i 70 slag, og derfor havde han spillet sig indenfor seks slag af den førende, K.J. Choi.
– Læs mere: Armour sejrede mens Cappelen faldt tilbage
I søndagens finalerunde leverede Snedeker vel nok en af de bedste runder i karrieren. Meget voldsomt vejr med kraftige vindstød har præget turneringen, men alligevel gik han ud og begik en fremragende runde i 69 slag. Mens alle andre kæmpede, så kunne han skrive under på scorekortet velvidende, at sejren var inden for rækkevidde.
– Læs mere: Video: Første par-4 hole-in-one på LPGA Touren
Det var ikke muligt at færdigspille søndag, og derfor skulle der en mandagsafslutning til. Snedeker var på anlægget og træne i tilfælde af et omspil. Det kom dog aldrig på tale, for konkurrenterne kæmpede fortsat med vejret, og de -6 viste sig at være nok til at vinde. K.J. Choi (76) blev nummer to, mens Kevin Streelman sluttede på tredjepladsen efter en finalerunde i 74 slag.
– Læs mere: Amazing Grace tæt på verdens top-10
At forholdene var meget svære på de sidste 18 huller bliver vist ved, at Snedeker var eneste spiller under par, og hele 23 spillere var rundt i 80 slag eller mere med 87 slag fra Scott Brown som den højeste score.
Fra San Diego i Californien rejser PGA Touren nu videre til Scottsdale i Arizona, hvor Brooks Koepka er forsvarende mester ved Waste Management Phoenix Open.
Farmers Insurance Open, resultat.