
En regnvejrsafbrydelse på næsten fem timer betød, at flere spillere ved Zurich Classic of New Orleans ikke engang nåede at blive færdige med forni inden mørket sænkede sig over TPC Louisiana.
Én af dem, der nåede i mål, var amerikanske Brian Stuard, der præsterede en bogeyfri runde med blot 21 putts på vej mod en 64’er (-8), hvilket altså sender ham i spidsen for turneringen efter førstedagen.
— Læs også: To danskere i top-10 efter første runde i Kina
Sydafrikanske Retief Goosen er på andenpladsen et slag efter Stuard. Goosen var -6 efter de første ni huller, men satte farten en smule efter regnvejrsafbrydelsen.
Verdensetteren Jason Day var -5 efter 16 huller, da regnen satte ind, men måtte notere to bogeys, da han kom tilbage på banen. Han deler 12. pladsen i -3. Rickie Fowler, der også blev færdig med sin runde, er på en delt 8. plads i -4.
Zurich Classic of New Orleans, leaderboard





















