Bizart: Mulig tirsdagsafslutning i vente på PGA Touren

kualalumpur13-242787Et noget uheldigt scenarie ligger muligvis og venter på de 82 spillere i finalefeltet ved denne uges Zurich Classic of New Orleans. Turneringen har været så hårdt ramt af dårligt vejr, at førerbolden søndag blot nåede fem huller af deres tredje runde.
Man har allerede kortet turneringen ned til 54 huller, som man vil prøve at færdiggøre mandag, men endnu en truende vejrudsigt medfører en potentiel risiko for, at spillerne skal ud igen tirsdag.
Reglerne på PGA Touren er, at hvis mere end halvdelen af spillerne i feltet – i dette tilfælde 41 spillere – bliver færdige med tredje runde, så SKAL de resterende spillere færdiggøre runden. Uanset hvornår dette så kan lade sig gøre.
— Læs også: Stuard og Vegas fører afkortet Zurich Classic
Og da vejrudsigten for New Orleans ikke ser alt for god ud, kan flere spillere altså risikere endnu en overnatning i New Orleans.
Kun to gange i de sidste 36 år har en turnering måttet spilles over seks dage. Senest skete det i 2006 hvor Ben Curtis vandt Booz Allen Classic efter en uge med voldsomme regnmængder.
Hvis det IKKE lykkes halvdelen af feltet at færdiggøre de 54 huller mandag, så bliver det resultatet efter 36 huller, der er tællende. Dermed vil Brian Stuard stå som vinder, dog uden at tælle som en officielt sejr. Altså vil Stuard godt nok få sin check og sine FedExCup point, men han får ikke inviation til Masters eller de normale to-års spilleret på PGA Touren.