WITB: Jason Day

Jason DayTHE PLAYERS Championship på TPC Sawgrass er igennem mange år blevet kaldt for den femte major, og derfor kan man hvert år byde velkommen til et af sæsonens stærkeste feltet. Som den førende spiller på verdensranglisten var Jason Day blandt favoritterne, og den australske stjerne leverede varen, og han vandt en knusende sejr.
Day lagde fantastisk fra land med en tangering af banerekorden på 63 slag (-9), og det blev fulgt op med runde i 66, 73 og 71 slag. -15 kom vinderscoren derfor til at lyde på, og det var fire slag bedre end Kevin Chappell på andenpladsen. Day har nu vundet imponerende syv sejre på PGA Touren i sine seneste 17 starter.
– Læs mere: Jason Day tillod aldrig spænding i Players-triumf
Jason Day har igennem efterhånden mange år spillet med udstyr fra TaylorMade, og under THE PLAYERS Championship hjalp de ham blandt andet til at drive 311,6 yards i gennemsnit og ramme 58,93% fairways og 72,22% greens.
Driver: TaylorMade M1 460 (10,5 grader, Mitsubishi Rayon KuroKage S TiNi 70X skaft).
3-kølle: TaylorMade M2 HL (16,5 grader, Mitsubishi Rayon KuroKage S TiNi 80X skaft).
Jern (2): TaylorMade RSi 2 (True Temper Dynamic Gold X7 skaft).
Jern (4-9): TaylorMade RSi TP (True Temper Dynamic Gold X7 skafter).
Pitching wedge: TaylorMade RSi TP (True Temper Dynamic Gold X7 skaft).
47-grader wedge: TaylorMade Tour Preferred EF Tour Grind (True Temper Dynamic Gold Tour Issue S400 skaft).
52-grader wedge: TaylorMade Tour Preferred EF ATV Grind (True Temper Dynamic Gold Tour Issue S400 skaft).
60-grader wedge: TaylorMade Tour Preferred EF ATV Grind (True Temper Dynamic Gold Tour Issue S400 skaft).
Putter: TaylorMade Ghost Spider (Limited edition Red).
Bold: TaylorMade Tour Preferred X.
THE PLAYERS Championship, resultat.