PUMA Golf har netop offentliggjort deres nye skolinje til 2017-sæsonen. Deres nye skolinje hedder DISC og teknologien er allerede blevet brugt i PUMA’s løbesko, træningssko og tennissko. Nu indtager de golfverdenen.
Det mest interessante ved deres DISC model er at skoen er uden snørebånd. I stedet spænder man skoen med DISC knappen, der sidder på skoen. Hvis du vil spænde skoen drejer du knappen til højre og hvis du skal løsne skoen, drejer du knappen til venstre. Det gør det nemmere at finde den helt rette komfort i skoen.
Hos PUMA Golf er de begejstret for den nye skolinje.
“Vi stræber altid efter at flytte grænser inden for innovation i alle vores produkter, samtidig med at vi bibeholder de krav en golfspiller har: stil, pasform, komfort og stabilitet”, siger direktøren for PUMA Golf Sko, Grant Knudson. “Med tilføjelsen af vores DISC system i vores golfsko, har vi nu den sejeste og mest komfortable sko, der samtidig giver den mest stabile og tilpasset sko end nogensinde før”.
Samarbejdet mellem PUMA og COBRA er et af de mest innovative og interessante at følge. Igennem de seneste år har specielt PUMA været et frisk pust inden for golfverdenen. De har formået at flytte grænser og tage chancer i en verden, hvor det er vigtigt at bibeholde den klassiske forståelse for påklædning.
Som frontfigur har Rickie Fowler været en fantastisk ambassadør for PUMA. Han er ekstremt populær blandt de unge og vi ser mange eksempler på det berømte orange PUMA sæt. Rickie Fowler har et godt mix af den unge frækhed samtidig med, at han er et skoleeksempel på god opførsel på en golfbane. Det gør ham til en af de mest populære golfspillere både blandt de unge og ældre golfentusiaster.
I Danmark er Søren Kjeldsen og Jeff Winther også en del af PUMA familien. Det bliver spændende og se om de tager den nye DISC model i brug.
Den nye DISC linje er med 5 forskellige sko, både til mænd, kvinder og børn.
Modellerne kan ses herunder og kan købes fra 1. februar, 2017.
TITANTOUR IGNITE DISC

Farver: White/Black; White/High Risk Red/Grey Violet; Black/Quiet Shade; Gray Violet/White/Steel Gray og White/True Blue
Pris: Ca. 1200 kr.
TITANTOUR IGNITE PREMIUM DISC

Farver: White/Gray Violet; Black/Dark Shadow og Gray Violet/Vibrant Orange.
Pris: Ca. 1400 kr.
IGNITE SPIKELESS SPORT DISC

Farver: Black/Silver; Quarry/High-Risk Red/Bright Plasma/Peacoat
Pris: Ca. 1000 kr.
PUMA BLAZE DISC – WOMEN

Farver: White/Silver og White/Bright Rose
Pris: Ca. 800 kr.
PUMA GRIP SPORT Junior DISC

Farver: Quiet Shade/White/Bluefish og Peacoat/White/Orange Clown Fish
Pris: Ca. 550 kr.





















