
Navnet Sung Kang ringer næppe mange klokker hos den almene golfseer, men efter to runder ved Shell Houston Open har sydkoreaneren lagt sig klart i spidsen af det navnestærke felt.
Efter første runde lå Kang på en delt andenplads et enkelt slag efter Rickie Fowler, men efter en imponerende anden runde med syv birdies og en eagle rykkede ham til -16 hvilket er intet mindre end seks slag foran sine nærmeste konkurrenter – amerikanerne Hudson Swafford og Russel Henley.
Skulle det lykkes for Sung Kang at holde fast i føringen hen over weekenden, så udløser det ikke alene hans første sejr på PGA Touren i karrieren, men også en billet til Masters for første gang.
Rickie Fowler havde en svær andendag i Houston og en runde i -1 sendte ham tilbage til en fjerdeplads i -9.
Justin Rose og Angel Cabrera, der begge plejer at gøre det godt ved Masters, er stadig med fremme på en delt 11. plads i -6 og ser ud til at være i god form inden det i næste uge går løs ved årets første major.
To tidligere Masters-vindere får til gengæld et par dages ekstra forberedelse til næste uges kamp om den grønne jakke. Både Jordan Spieth og Adam Scott missede nemlig cuttet. En skæbne de kunne dele med spillere som Lee Westwood, Henrik Stenson, Ernie Els og Patrick Reed.
Shell Houston Open, leaderboard





















