Ugens Europa ranglister

ThorbjørnOlesen_heritage15-288349
I tre måneder var Thorbjørn Olesen sat udenfor med en skade, men ved AfrAsia Bank Mauritius Open var han igen tilbage på Europa Touren, og det blev til et fantastisk comeback.
– Læs mere: Coetzee vandt foran Thorbjørn efter omspil
Det var første gang, at Europa Touren gæstede Mauritius, og på Heritage Golf Club viste Olesen med en åbningsrunde i 65 slag, at han bestemt ikke var rejst dertil bare for at få turneringsrunder i benene. Det gode spil fortsatte turneringen ud, og først efter omspil måtte Olesen se sig besejret. Inden turneringen lå han nummer 205 på Race to Dubai Rankings, men de 111.110 euro i præmie giver avancement helt frem til 86. pladsen. George Coetzee vandt turneringen og 166.660 euro, og han er nu nummer 10 på RTD.
– Læs mere: Flot tredjeplads til Nicole B. Larsen
Også på damernes Europa Tour leverede en dansker et imponerende resultat. Shanshan Feng, der er verdens nummer fem, vandt Buick Championship i Shanghai, men på en tredjeplads alene kom Nicole Broch Larsen. Det var karrierens bedste resultat, og præmiechecken på 34.010,90 euro sender ikke blot Nicole frem på 7. pladsen på ISPS Handa Order of Merit. Den gør også, at hun har sikret kortet til næste sæson. I turneringen i Kina blev det til en 18. plads til Nanna Koerstz Madsen, mens Malene Jørgensen blev nummer 50.
– Læs mere: Hartø spillede sig ind i top 10
I fjor kom Europa Touren endelig tilbage til Danmark, og det samme gør så Challenge Touren i denne uge. Hele 24 danskere stiller til start ved Made in Denmark Challenge på Royal Golf Club i København, og som optakt var de danske Challenge Tour spillere til start ved Turkish Airlines Challenge. Her blev Andreas Hartø bedste dansker som nummer otte, og han er nu som nummer 25 bedste dansker på Challenge Tour Road to Oman . Her får top-15 efter sæsonen kortet til Europa Touren.
LET Access Series er niveauet under Ladies European Tour, og her blev Emily Kristine Pedersen nummer 11 og Daisy Nielsen nummer 17 ved ASGI Ladies Open i Schweiz. De kom ikke ind i turneringen i Kina på Ladies European Tour, men de er begge tilbage på den største tour, når der bliver spillet i Tyrkiet i næste uge.
Race to Dubai Rankings (ET) 
1. Rory McIlroy: 2.665.169 point. 
2. Danny Willett: 1.711.406 point.
41
. (40) Morten Ørum Madsen: 248.743 point. 
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 170.775 point) —
86. (205) Thorbjørn Olesen: 120.453 point. 
96. (93) Anders Hansen: 100.096 point. 
97. (95) Lucas Bjerregaard: 99.547 point. 
— top-110 = fornyelse af kort (pt. 83.353 point) —
113. (110) Søren Kjeldsen: 81.309 point. 
114. (111) Thomas Bjørn: 80.839 point.
180. (169) Søren Hansen: 26.572 point. 
195. (193) Lasse Jensen: 13.367 point. 
211. (210) Joachim B. Hansen: 8.840 point.
ISPS Handa Order of Merit (LET) 
1. Gwladys Nocera: 88.963,28 euro. 
2. Shanshan Feng: 83.675,37 euro.
7. (30) Nicole Broch Larsen: 46.138,31 euro. 
9. (6) Nanna Koerstz Madsen 42.557,18 euro.
33. (37) Malene Jørgensen: 12.717,17 euro. 
64. (58) Emily Kristine Pedersen: 6.300,00 euro.
LET Rookie of the Year 
1. Nanna Koerstz Madsen: 42.557,18 euro. 
2. Ssu-Chia Cheng: 26.101,71 euro.
7
. Emily Kristine Pedersen: 6.300 euro.
Challenge Tour Road to Oman 
1. Haydn Porteous: 32.000 euro. 
2. Rhys Davies: 28.000 euro. 
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 8.820 euro) —
25. (44) Andreas Hartø: 5.388 euro.
34. (37) Joachim B. Hansen: 4.194 euro. 
35. (22) Mads Søgaard: 4.086 euro.
42
. (22) Jeff Winther: 3.400 euro. 
67. (68) Christian Gløet: 1.726 euro. 
131. (96) Jeppe Huldahl: 496 euro.
LET Access Order of Merit 
1. Michelle Thompson: 7.076 point 
2. Olivia Cowan: 6.236 point. 
3. Maria Palacios: 5.778 point. 
4 Kym Larratt: 5.315 point. 
5. Sophie Giquel-Bettan: 5.000 point.
36. Emily Kristine Pedersen: 1.147 point.
46. Daisy Nielsen: 920 point.

I denne uge bliver der spillet følgende turneringer på de europæiske tours:

Open de España (ET): Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen, Søren Hansen, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen.
Made in Denmark Challenge (CT): 24 danskere til start.