Fire spillere der kan vinde

innisbrook15-28503364 af verdens bedste er samlet til WGC – Cadillac Match Play. Se et bud på fire der kan vinde hulspilsturneringen på TPC Harding Park i San Francisco.
Generelt er hulspil er mere uforudsigeligt end slagspil, og det er svært at spå en vinder blandt et så stærkt felt.
Tidligere var det mand-mod-mand hele vejen, mens der nu er puljespil de første dage, hvorefter kun puljevinderen går videre. Dermed kan man i starten godt have en dårlig dag, men alligevel gå videre.
— Læs også: Puljerne i WGC – Cadillac Match Play
Nedenfor et bud på spillere, der kan spille med om sejren i denne uge.
Af de fire spillere er Reed, Spieth og Poulter dog i samme del af feltet, og allerede i første mand-mod-mand runde skal Reed og Spieth spille mod hinanden, hvis de altså vinder deres puljer.
WGC – Cadillac Match Play
Patrick Reed
Spillede overbevisende under Ryder Cup, hvor han med 3½ point i 4 matcher var bedst for USA. Siden har han vundet Hyundai Tournament of Champions, og han blev nr. 2 i Valspar Championship. Blev senest nr. 22 i Masters og missede cuttet i RBC Heritage, men nu er det hulspil.
Jordan Spieth
Spieth var også ganske god under Ryder Cup, hvor han opnåede 2½ point ud af 4. Han spillede ugen efter sejren i Masters, hvor det blev til en 11. plads, og nu har han kunnet holde en uges turneringspause, så mon ikke den gode form fortsætter.
Ian Poulter
Alle kender Poulters evner i hulspil. Særligt fra Ryder Cup, men han vandt turneringen i 2010, og med en 6. plads i Masters en en 18. plads i RBC Heritage har han vist god form på det seneste.
Hideki Matsuyama
Japanske Matsuyama får måske ikke al den opmærksomhed han fortjerner som verdensranglistens nr. 16. Efter en 5. plads i Masters vil det ikke ligefrem være en stor overraskelse, hvis han kommer langt, men han er alligevel et godt bud på en outsider.
— oOo —
Herunder ses resultaterne for spillerne i sidste uges seks spillere der kan vinde:
Volvo China Open
Emiliano Grillo – nr. 3
Tommy Fleetwood – MC
Peter Uihlein – nr. 8
Zurich Classic of New Orleans
Justin Rose – Vandt turneringen
Dustin Johnson – nr. 43
Troy Merrit – MC