Fødselsdagsbarnet Nanna tror stadig på sin LPGA-chance

2015_10_15_Team_Danmark_OL_Nanna_Koerstz_Madsen_066Men en tredje runde i +1 avancerede Nanna Koerstz Madsen fra en 164. plads til en 120. plads i jagten på avancement til LPGA Final Stage, hvor der skal uddeles kort til næste sæson på LPGA Touren.
Det kræver dog en placering indenfor top-80, men selvom det har været op ad bakke for den 22-årige Smørum-spiller, så tror hun stadig på, at hun med en god sidste runde kan komme på den rigtige side af stregen.
– Meget bedre spil i dag!, skriver Nanna på sin Facebook. – Lidt mange hulkanter, men generelt rigtig positiv hele vejen rundt. Jeg føler stadig, at jeg har en chance, 69 burde være nok i morgen, skriver Nanna, der endda kan fejre sin 23-års fødselsdag søndag, og der er næppe tvivl om, hvad hun ønsker sig.
— Læs også: Emily Kristine Pedersen med en runde under par
Nanna_K_M_3På de to første runder havde Nanna to triplebogeys og en femdobbelt bogey, og de 11 slag har vist sig meget dyre. Der var dog ingen store fejl lørdag, hvor fire bogeys på stribe fra 11. til 14. hul dog gjorde, at runden kun hed +1.
Nanna har utvivlsomt ret i, at en runde i 69 slag (-3) søndag kan skubbe hende ind i top-80, men mindre kan måske også gøre det. De to baner, der lægger græs til turneringen, spiller svært, og lørdag var blot 10 af de 192 resterende spillere under par.
Vi krydser fingre, og håber at Nanna får sit ønske opfyldt.
LPGA Stage II Qualifying, leaderboard