Det blev en blandet dag for de tre danskere, som kæmper med om et kort til 2017 LPGA. Emily Kristine Pedersen havde sat gang i en god runde, med en masse birdies, ikke mindre end seks af slagsen. Desværre var der også tre bogeys og en dobbelt, men samlet den første runde under par og et pænt hop frem i stillingen til en delt 17. plads. 4. og 5. hul på Panther Course, som Emily har spillet anden og tredje runde på, har været en udfordring, da de begge dage har resulteret i bogeys eller værre. Det ligner dog stadig et sikkert avancement til Final Stage for Emily.
— Læs også Emily bedste dansker på LPGA kval – det ser svært ud for Daisy og Nanna
Nanna Koerstz Madsen er stadig et stykke fra at komme videre. Dagens anstrengelser på Bobcat Course endte i en score på + 1 efter tre birdies og fire bogeys. Hendes hidtil bedste runde. Søndag venter Panther Course, som hun stiftede bekendtskab med i fredags. Formen for Nanna er opadgående, så der er et håb for at hun kan komme i top 80. Hun ligger på en delt 120. plads og er fem slag fra at kvalificere til Final Stage.
For Daisy Nielsen er muligheden for at komme i top 80 desværre ikke længere tilstede. Med dagens næst højeste score og en fordobling fra + 12 til + 24, er hun nede som nummer 187. Hendes gode slag fra rangen, arbejder hun på at få med ud på banen, så det bliver opgaven søndag.
I turneringen er der hele 27 amatører til start og ikke mindre end 11 af disse ligger til et avancement til Final Stage, endda hele tre i top-3 i -3.
Turneringen føres af norske Marianne Skarpnord i -10, med Maia Schechter på andenpladsen i – 5.
Følg med i stillingen via dette link: LPGA & Symentra Tour Qualifying School – Stage II



















