Kæmpe nederlag til Trump på Blue Monster

Donald TrumpSiden 2007 har en af de store WGC-turneringer været spillet i Florida, men fra næste år og syv år frem vil turneringen blive spillet i Mexico. Flytningen af turneringen er en kæmpe streg i regningen for Donald Trump, der købte Trump National Doral (Blue Monster) i 2013.
– Læs mere: Søren Hansen klar til US Open efter omspil
I en pressemeddelse oplyser PGA Touren, at det ikke har været muligt at tiltrække de ønskede sponsorer til turneringen, og da den oprindelige plan altid har været, at WGC-turneringerne skulle rundt om i verden, så bliver turneringen nu flyttet til Mexico City. Her har man skabt et samarbejde med familien Salinas, der er blandt de rigeste i landet.
– Læs mere: Svær afslutning venter ved Made in Denmark
At Donald Trump mister den prestigefyldte turnering, er ikke første gang, det sker for præsidentkandidaten. I fjor valgte PGA of America at droppe Grand Slam of Golf på Trump National Golf Club ved Los Angeles. Det skete fordi, Trump var kommet med nedsættende kommentarer om mexikanere.
WGC – Mexico Championship bliver spillet fra den 2. marts 2017 på en endnu ukendt bane.