Tiger kom tilbage efter dårlig start

TigerWoods_dublinOH15-290419Torden gav en pause under første runde af Quicken Loans National, men alle nåede at blive færdige med første runde. Tiger Woods fik en dårlig start, men kæmpede sig tilbage.
Tiger er dog ikke med helt i toppen af leaderboardet, hvor der er flere meget erfarne spillere, da Retief Goosen og Ryo Ishikawa deler føringen i -8 foran Justin Leonard, Kevin Chappell og Ernie Els i -7.
Steve Wheatcroft, Jeff Overton, Mark Hubbard og Andy Sullivan deler 6. pladsen i -6.
— Læs også: Ørum eneste dansker videre i Skotland
Den forsvarende mester Justin Rose deler 10. pladsen i -5 sammen med bl.a. Jonas Blixt, mens Rickie Fowler er nr. 18 i -4.
Goosen har gode minder fra banen
Der spilles på Robert Trent Jones GC, som bl.a. har været vært for Presidents Cup 2000 og 2005. Begge gange var Retief Goosen med, og i 2005 vandt han bl.a. over Tiger Woods i singlerne.
Tiger kæmpede sig tilbage i top-30
Tiger er vært for turneringen, og da han lavede tre bogeys på de første 4 huller lignede det endnu en skuffende runde. Da han lavede en bogey på 1. hul var det ottende gang i de seneste ni turneringer, at han starter med en bogey!
Han fik sig dog kæmpet tilbage med birdies på 5. og 8. hul samt fire i træk fra 10. hul, så det blev til en runde i -3 og en delt 27. plads.
Tiger ramte alle greens in regulation på bag-ni, og 14 i alt selvom han kun ramte otte fairways fra teestedet. Blot 28 putts herunder ni ét-putts var dog medvirkende til en udmærketstart.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 20:30 – 00:30, lørdag fra kl. 19 – 00 samt søndag fra kl. 19 – 00:30
Quicken Loans National, leaderboard