Europa Touren er tilbage i Europa, hvor der spilles Open de España på Real Club de Golf El Prat nær Barcelona.
På PGA Tour gælder det Wells Fargo Championship, der spilles på Quail Hollow Club i North Carolina, og det er en lang smal bane.
Se et bud på de spillere, som kan blande sig i topstriden i denne uge.
— oOo —
Open de España
Sergio Garcia
Var tæt på sejren i Players Championship, hvor han var i omspil med Rickie Fowler og Kevin Kisner. Nu er han så tilbage i hjemlandet Spanien, og selvom det sikkert var mentalt krævende i sidste uge, så må det give ekstra energi at skulle spille i Spanien.
Thorbjørn Olesen
Efter tre måneders skadespause gjorde Thorbjørn endelig comeback i sidste uge. Spillet var ikke 100 % perfekt hele tiden, men han formåede alligevel at komme i omspil mod George Coetzee.
Thomas Aiken
Vandt Open de España i 2011, hvor turneringen senest blev spillet på El Prat. Jeg var tæt på at tage Aiken med på listen i sidste uge, hvor han blev nr. 4, og mon ikke han tager den gode form med til Spanien. Før det blev han nr. 23 i WGC – Cadillac Championship og nr. 10 i Joburg Open.
— oOo —
Wells Fargo Championship
J.B. Holmes
Han er forsvarende mester, og det er altid svært at forsvare en titel. J.B. Holmes har dog vist meget god form på det seneste, hvor han har gjort det godt i hver anden turnering! I sidste uge blev han nr. 51 i Players Championship og før det nr. 9, MC, nr. 1, MC og nr. 2.
Rory McIlroy
Ikke overraskende er verdens bedste favorit hos bookmakerne. McIlroy vandt WGC – Cadillac Match Play, og fik en udmærket 8. plads i The Players Championship, og han er svær at se bort fra i en turnering, som han vandt i 2010.
Kevin Kisner
Som Kevin Kisner spillede i The Players Championship, hvor han var med i omspillet, så kan den 31-årige amerikaner meget vel være tæt på sin første PGA Tour sejr. Han er fremme som nr. 66 på verdensranglisten efter han bl.a. også blev nr. 2 i RBC Heritage for få uger siden. Blev nr. 2 i Wells Fargo Championship sidste år.
Herunder ses resultaterne for spillerne i sidste uges Seks spillere der kan vinde:
AfrAsia Bank Mauritius Open
Thomas Bjørn – MC
George Coetzee – Vandt turneringen
Richard T Lee – Nr. 13
The Players Championship
Jim Furyk – Nr. 56
Jordan Spieth – MC
Tiger Woods – Nr. 69





















