Ovenpå et dramatisk US Open er vi hurtigt tilbage til de ‘almindelige’ turneringer, og i denne uge gælder det BMW International Open på Europa Touren, og Travelers Championship på PGA Tour.
I begge felter er der en del US Open deltagere, som nu skal omstille sig fra den hårde test, som US Open altid er.
Se et bud på spillere, som kan spille med om sejren i denne uge.
— oOo —
BMW International Open
Thomas Bjørn
Har været plaget af skader i år, men med en 11. plads i BMW PGA Championship og en 21. plads i Nordea Masters tyder det på, at han er på vej tilbage. Nu gælder det en bane og turnering, hvor han har vundet to gange tidligere i år 2000 og 2002, og han blev nr. 2, da der senest der blev spillet i München for to år siden.
Henrik Stenson
Stenson havde del i føringen efter første runde af US Open, hvor han blev nr. 27. Han er feltet højest rangerede som nr. 7 på verdensranglisten, og de seneste fire år er det blev til top-10 placeringer i BMW International Open, som dog to af gangene er spillet på en anden bane.
Maximilian Kiefer
Tyske Maximilian Kiefer, der fylder 25 år torsdag, har imponeret stort på det seneste med en 3. plads i Nordea Masters og en 8. plads i Irish Open, hvor han begge gange spillede i førerbolden om søndagen. I Lyoness Open blev det ‘kun’ til en 22. plads, men det var i hans femte turnering i træk. Nu har han haft en pause, og ligner en snarlig vinder på Europa Touren.
Travelers Championship
Sergio Garcia
Blev nr. 2 i Travelers Championship sidste år, og fik en udmærket 18. plads i US Open, hvor han var meget utilfreds med greens. Den seneste af hans otte PGA Tour sejre vat i 2012, og tidligere år var han i omspil om sejren om The Players Championship, hvor Rickie Fowler vandt.
Brandt Snedeker
Snedeker er i topform, og blev nr. 8 i US Open. Før det havde han en 6. plads i AT&T Byron Nelson og en delt 2. plads i Crowne Plaza at Colonial.
Louis Oosthuizen
Har været plaget af skader, men afsluttede US Open med seks birdies på de sidste 7 huller for at slutte på en delt andenplads.
— oOo —
Nedenfor ses resultaterne for spillerne i sidste uges Fire spillere der kan vinde:
US Open
Jordan Spieth – Vandt turneringen
Justin Rose – 27
Jim Furyk – 42
Hideki Matsuyama – 18





















