Alle otte danske Europa Tour spillere er med i Alstom Open de France på Le Golf National i Paris, mens det på PGA Tour gælder det The Greenbrier Classic.
Graeme McDowell har vundet Alstom Open de France de seneste to år, men han har ikke vist god form i sine seneste turneringer, og det samme gælder flere af de største navne i feltet heriblandt Martin Kaymer og Lee Westwood.
Se et bud på spillere, som kan spille med om sejren i denne uge.
— oOo —
Alstom Open de France
Francesco Molinari
Har spillet en del i USA i år, hvor han har en 3. plads i the Memorial som sit hidtil bedste, og i Europa er han blevet nr. 2 i Open de España og nr. 5 i BMW PGA Chapionship. I 2010 og 2012 blev han nr. 2 i Alstom Open de France.
Søren Kjeldsen
Efter en sejr og en andenplads kom Kjeldsen lidt ned på jorden igen med en 47. plads i BMW International Open. Han elsker Le Golf National og har deltaget i turneringen hvert år siden 1998. Han blev nr. 18 sidste år og før det nr. 8 og 9.
David Howell
Efter to andenpladser og en 4. plads i april og maj har David Howell haft nogle lidt skuffende resultater inden en 9. plads i sidste uge. Howell har puttet meget godt i år, og på Le Golf National blev han nr. 4 i 2012, nr. 8 i 2013 og nr. 35 sidste år.
The Greenbrier Classic
Paul Casey
Casey tabte omspil til Bubba Watson i sidste uge og tidligere på året blev han nr. 2 i Northern Trust Open. Det var hans sjette top-10 placering på PGA Tour i år, hvor han har meldt sig ud af Europa Touren og udelukkende fokuserer på PGA Tour.
Keegan Bradley
Var med helt fremme i sidste uge efter en 64’er i første runde, men faldt tilbage til en 39. plads. Blev nr. 4 i Greenbrier Classic sidste år, og med de gode takter han indimellem viser, så kan han være med helt fremme igen i denne uge.
Tony Finau
Rookien Tony Finau er blandt de langtslående, og har imponeret stort på det seneste. Ikke kun ved at slå langt, men også ved at opnå gode resultater, og i sine seks turneringer er han sluttet i top-25 med to top-10 placeringer og en flot 14. plads i US Open.
— oOo —
Nedenfor ses resultaterne for spillerne i sidste uges Seks spillere der kan vinde:
BMW International Open
Thomas Bjørn – Nr. 47
Henrik Stenson – Nr. 2
Maximilian Kiefer – Nr. 29
Travelers Championship
Sergio Garcia – Nr. 25
Brandt Snedeker – Nr. 10
Louis Oosthuizen – MC





















