
Australieren Mark Hensby og koreaneren Whee Kim som førte efter anden runde af Barbasol Championship på PGA Tour, måtte i lørdagens tredje runde afgive føringen. Men de er begge med i et meget tæt opløb, hvor de ligger på en delt tredjeplads sammen med Jason Gore, Emiliano Grillo og Will Wilcox. De fem er alle 12 under par totalt.
– Læs også: Tidligere Scandinavian Masters vinder fører i USA
Men der venter et uhyre tæt opløb, hvor kun fem slag skiller de bedste 21 i stillingen og hvor 70 scoret af to mand blandt de nu bedste 21 blev højeste score.
To spillere deler nu føringen i 13 under par og bare et slag bedre end de nævnte fem. Det er amerikanerne Ricky Barnes og Scott Piercy (Billedet), der lørdag begge gik i 65. Barnes har ikke de store resultater i den senere tid, hvor han i 2015 har misset 11 cuts i 18 starter på PGA Tour og er raslet langt ned på verdensranglisten.
Piercy derimod ligger ikke langt udenfor top 100 på OWGR og har i 2015 et par top ti resultater med en andenplads i Sony Open på Hawaii kort ind i året som det bedste.
Bedst blandt de få europæere i feltet er Alex Cejka, der er på en delt 12. plads i ni under par.
Barbasol Championship, Stilling og Livescoring





















