The Claret Jug, eller The Golf Champion Trophy som det officielt hedder, er trofæet til vinderen af The Open.
The Open blev spillet første gang i 1860, og de første 11 år fik vinderen ‘The Challenge Belt’ (udfordringsbæltet). Det vandt Old Tom Morris i 1870 til ejendom, da han vandt for tredje år i træk.
The Claret Jug blev lavet i 1873 men Tom Morris Jr., der vandt i 1872, blev det første navn, der blev indgraveret i pokalen. Siden 1927 har det stået permanent på St. Andrews, og vinderne får kun en replika med hjem til låns.
I 1990 lavede man yderligere en replika til British Golf Museum i St Andrews, og i år 2000 lavede man en tredje, som man rejser rundt med til turneringer, udstillinger mv. I 2003 blev der så lavet en fjerde replika, så ser man The Claret Jug er det næppe den ægte – medmindre man er inde i The Royal and Ancient klubhuset, hvor man også har det originale Challenge Belt.
— Læs også: Video: The One, The Open
I 1872, hvor man ikke havde en pokal, fik vinderen en guldmedalje til ejendom, der de første år var lavet af sølv, hvorimod man skal aflevere sin replika af The Claret Jug. Fra 1893 skulle vinderen selv betale for medaljen, så frem til 1920 blev der fratrukket £ 10 fra førstepræmien som betaling for medaljen. I 1920 blev beløbet hævet til £ 25, men siden 1930 har vinderen ikke skullet betale for medaljen.
Allerede i 1922 talte man om at hædre den bedste amatør, men først i 1949 fik den bedste amatør The Silver Medal, der ligner vinderens guldmedalje. Siden 1975 har alle amatører som spiller finalerunden, bortset fra den bedste, fået en bronzemedalje.
Nedenfor ses en video, hvor The Open vindere fortæller om hvad The Claret Jug betyder for dem.
The Open, leaderboard





















