Der spilles efter et modificeret Stableford system i ugens ‘lille’ PGA Tour turnering Barracuda Championship, der frem til 2013 hed Reno-Tahoe Open.
Lille i PGA Tour sammenhæng er en præmiesum på $ 3 mio. hvoraf vinderen får $ 540.000, men verdenseliten i WGC – Bridgestone Invitational får naturligvis mest opmærksomhed.
— Læs også: Starttider i WGC – Bridgestone Invitational
Geoff Ogilvy er forsvarende mester, og deltager også i år. Blandt deltagerne i Barracuda Championship er også J.J. Henry, der vandt i 2012, Brendan Steele, Will Wilcox, Kevin Streelman, Andres Romero, Retief Goosen, Brian Davies, Ryo Ishikawa, K.J. Choi, Gonzalo Fdez-Castano og Jonas Blixt.
Modificeret Stableford
Modsat almindelige professionelle turneringer, hvor det gælder om at have den laveste score, så skal man i Barracuda Championship have så mange point som muligt. Turneringen, der blev spillet første gang i 1999, var oprindeligt en almindelig slagspilsturnering, men siden 2012 har man spillet efter et modificerede Stableford system.
Spillerne belønnes for at lave mange birdies og eagles, og straffes ved at lave bogeys og dobbeltbogeys, så det er lidt anderledes end Stableford som vi kender det. Mens en birdies f.eks. giver 2 point, så fratrækkes man dog kun 1 point ved en bogey.
Nedenfor ses pointfordelingen:
Albatros: 8 point
Eagle: 5 point
Birdie: 2 point
Par: 0 point
Bogey: -1 point
Dobbeltbogey eller værre: – 3 point
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Barracuda Championship torsdag og fredag nat fra kl. 00:30 – 03:00 samt lørdag og søndag nat fra kl. 00:00 – 03:00 med genudsendelse på Viasat Golf den følgende formiddag.
Barracuda Championship, leaderboard





















