Efter en skuffende start på turneringen fik Puk Lyng Thomsen kæmpet sig tilbage, så hun sluttede på en flot 5. plads i ANNIKA Invitatational Europe.
Puk var nr. 54 i +5 efter første runde på Bro-Bålsta GK i Sverige, men -3 i anden runde og -4 i finalerunden gav en delt 5. plads i -2.
Mathilde Fredensborg blev nr. 10 i par, mens Cecilie Bofill og Line Toft Hansen delte 24. pladsen i +4. Stephanie Amalie Astrup blev nr. 42 i +9, Cecilie Finne-Ipsen nr. 55 i +12, Sofie Kibsgaard Nielsen nr. 61 i +14 og Eva Fabricius-Bjerre nr. 63 i +16.
Spansk sejr
Turneringen, som Malene Krølbøll Hansen vandt i 2013, blev vundet af Ana Pelaez i -6 foran Maria Parra Luque og Sophie Lamb i -6, mens Beatrice Wallin blev nr. 4 i -3.
ANNIKA Invitational, som er grundlagt af Annika Sörenstam, er meget mere end en golfturnering. Spillerne har fået gode råd med på vejen af Annika Sörenstam, ligesom der har været seminarer om kost, sociale medier og college golf.
Drømmen om Junior Solheim Cup lever for Puk
Puk Lyng Thomsen er med i kampen om en plads på PING Junior Solheim Cup holdet, og hun var på en delt andenplads inden ANNIKA Invitational, som var den næstsidste tællende turnering i kvalifikation.
Hun delte andenpladsen med Ana Pelaez, som får 40 point for sejren, og Puk Lyng Thomsen er fortsat med helt fremme på ranglisten inden den sidste og afgørende kvalifikationsturnering, som er næste uges Girls’ British Open Championship på West Kilbride GC i Skotland.
Der spilles om ekstra mange point i Girl’s British Open, og herefter kvalificerer top-6 på ranglisten sig til PING Junior Solheim Cup holdet, og derudover uddeler kaptajnen Iben Tinning seks wild cards.
ANNIKA Invitaional Europe, resultat



















