Stadig tæt og forsinket på PGA Tour

Chad CampbellDesværre betød forsinkelsen i Shriners Hospitals for Children Open torsdag bare en ny forsinkelse fredag, hvor 14 spillere mangler fra et til tre huller. Der er nogen der må tidligt op lørdag og måske har de allerede misset cuttet og må alligevel blive en dag mere.
Brett Stegmaier overtog føringen i 11 under par, men mangler tre huller at spille. Færdigspillede i ti under par ligger så Tyler Aldridge, Chad Campbell (Billedet) og Morgan Hoffmann. Chad Campbell lavede sin eneste bogey i runden på sidste hul, hvor han missede et putt på trekvart meter.
– Læs også: Svenske Norlander i toppen på PGA Tour
Seks spillere deler femtepladsen i ni slag under par i det tætte selskab. Rickie Fowler der er en af turneringens favoritter gik i 65 ligesom et par andre spillere, men ligger blot delt nummer 27, da han gik i 72 eller en over par torsdag. Fowler havde fået en gloende putter med på banen, hvor han udover dagens slag, en eagle på 13. hul fra 25 meter, holede tre, fire stykker fra mellem syv og ti meter.
Cuttet ligger og vipper mellem to og tre under par. Bliver det kun to under par, bliver det nok klaret af omkring 80 spillere og så må der cuttes engang mere efter tredje runde, så man kommer ned på de 70 bedste og delt.
Henrik Norlander der var med fremme efter førstes rundes 65, gik i 78 og missede cuttet ligesom landsmanden Carl Pettersson. Det gjorde også blandt andre vinderen fra sidste uge Emiliano Grillo, Brooks Koepka, Brandt Snedeker, Hunter Mahan og Keegan Bradley.
Shriners Hospitals for Children Open, Stilling og Livescoring