PGA Tour er i Malaysia, hvor CIMB Classic spilles på Kuala Lumpur G&CC.
Scott Piercy gik en bogeyfri 62’er i første runde, og fører i -10 foran Hideki Matsuyama i -7, mens Jason Gore, Alex Cejka, Cameron Smith, Charles Howell III og Keegan Bradley deler 3. pladsen i -6.
Ryan Moore har vundet turneringen de seneste to år, og han åbnede med en runde i -5, der placerer ham på en delt 8. plads samme med bl.a. Branden Grace og Kevin Na, som er blevet nr. 2 de seneste to uger.
Stor BMW for hole-in-one
Patrick Reed og Adam Scott er ét slag længere tilbage som nr. 16 -4. Samme score har Scott Brown efter en hole-in-one på 15. hul, og det gav ham en ny bil i form af en BMW i8.
I februar blev Europa Tour turneringen Maybank Malaysian Open spillet på banen, og her vandt Anirban Lahiri. I sin debut som PGA Tour medlem er Lahiri dog midt i feltet som nr. 33 i -2 sammen med bl.a. Sergio Garcia, mens Henrik Stenson er nr. 50 i -1.
— Læs også: Brooks Koepka dropper Europa Touren
De seneste to år er Gary Woodland blevet nr. 2 i CIMB Classic, men som nr. 75 i +3 er han blandt de sidste i feltet på blot 78 spillere, der spiller om $ 7 mio.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag kl. 03:30 – 07:30 og i weekenden fra kl. 04 – 08.
CIMB Classic, leaderboard





















