Sjælden dårlig start af Lydia Ko på LPGA i Kina

LydiaKo_missionhills15-286479Blue Bay LPGA er den næstsidste af de fem LPGA turneringer i Asian Swing inden sæsonen afsluttes med turneringer i Mexico og USA.
Xi Yu Lin, der blev nr. 6 i sidste uge,  fører i -5 på Hainan Island i Kina foran Austin Ernst i -4, mens Jane Park, Jenny Shin, Sei Young Kim og Ryann O’Toole deler 3. pladsen i -2.
Stacy Lewis er blandt fire spillere på en delt 7. plads i -1, mens Suzann Pettersen er nr. 22 i +2.
Lydia Ko langt tilbage i feltet
Inbee Park er nr. 33 i +3 og Lydia Ko fik en sjælden dårlig start, da hun er nr. 56 i +5 blandt de 80 deltagere efter en enkelt har trukket sig.
— Læs også: Nicole klar til finalen på LPGA tourskolen
Efter sidste uges overlegne sejr er Lydia Ko nr. 1 på verdensranglisten foran Inbee Park og Stacy Lewis.
I sine seneste otte turneringer siden juli måned har Lydia Ko vundet tre gange, og kun én gang er hun sluttet udenfor top-4, og det var da hun blev nr. 46 i Cambia Portland Classic.
Blue Bay LPGA, leaderboard