Endnu en førstegangsvinder på PGA Tour

PeterMalnati_SandersonFarms_2015Den ‘lille’ PGA Tour turnering Sanderson Farms Championship blev færdigspillet mandag efter lange forsinkelser henover weekenden pga. kraftig regn.
Søndag nåede de førende kun at spille 6 huller af tredje runde, og Roberto Castro førte i -13 foran D.J. Trahan og Michael Thompson i -12.
Da runden var færdigspillet mandag, delte Patton Kizzire og David Toms føringen i -14 foran William McGirt, Peter Malnati, D.J. Trahan, Bryce Moulder og Jhonattan Vegas i -13, mens Roberto Castro faldt tilbage til -12.
Af de førende var Peter Malnati bedst i finalerunden, og han vandt i -18 efter en finalerunde i -5. William McGirt og David Toms delte 2. pladsen i -17, mens Aaron Baddeley, Patton Kizzire, Roberto Castro, Bryce Molder og Jhonattan Vegas delte 4. pladsen i -16.
28-årige Peter Malnati spillede på PGA Tour i 2014, men han mistede kortet, og spillede på Web.com Tour i sidste sæson, hvor han i den blev nr. 4 på ranglisten i den regulære sæson og nr. 5 efter Web.com Tour Finals.
— Læs også: Langer tabte omspil, men blev den store vinder
Der blev spillet om en præmiesum på $ 4,1 mio., og Malnati fik $ 728.000 for sejren, og sikrede sig PGA Tour kortet for de kommende to sæsoner.
I august havde vi en lidt morsom video med Peter Malnati, da han forsøgte at slå et svært slag fra vandkanten, og efterfølgende brokkede sig højlydt til bolden, hvilket kan ses i denne artikel.
Kun førstegangsvindere i 2015-16 sæsonen
Turneringen var den femte i PGA Tourens 2015-16 sæson, og alle fem vindere har været førstegangsvindere. De øvrige fire vindere er Emiliano Grillo, Smylie Kaufman, Justin Thomas og Russell Knox.
Sanderson Farms Championship, resultat