Clarke: – Europa er underdogs til Ryder Cup

Darren ClarkeMed seks sejre i de seneste syv Ryder Cups, så skule man mene, at det europæiske hold ville komme ind til næste års match på Hazeltine i USA med hovedet højt, og favoritværdigheden på deres skuldre. Men det er ikke sådan kaptajnen ser det. I hvert fald ikke officielt.
Søndag skrev Clarke følgende på Twitter fra Bahamas:


– De øjeblikkelige medlemmer af USAs hold er meget stærke med Davis Love III i spidsen. Vi vil være underdogs, men udebane-matcher er altid svære, skrev han.
— Læs også: Clarke: – Woods bliver vigtig for USA ved Ryder Cup
Omend det kan virke som om, at kaptajnen underspiller en smule, så er fakta dog, at hvis man tager de øjeblikkelige ranglister for henholdsvis Europas og USAs hold, så vil de otte spillere fra USA have en gennemsnitlig placering på verdensranglisten, der hedder 11,9, imens den tilsvarende for Europas ni spillere er 28,3.
Der er dog andre faktorer end bare placering på verdensranglisten, at tage højde for. Heldigvis. Ryder Cup er en hold-konkurrence, og netop den europæiske holdånd har været medvirkende til, at man har domineret turneringen de sidste mange år.
Ryder Cup 2016 spilles på Hazeltine National i USA fra d. 26.-28. september.