Nicole Broch Larsen var dagens bedste Down Under

13-2-2016 Ladies European Tour 2016, ISPS Handa NZ Women's Open, Clearwater Golf Club, Christchurch, New Zealand. 12-14 feb. Nicole  Broch Larsen of Denmark during the second round.
OBS! Viasat Golf sender forskudt fra Australian Open fra kl. 14-18, så læs ikke videre, hvis du vil bevare spændingen.
—oOo—
Med en tredje runde i 67 slag (-5) stormede danske Nicole Broch Larsen frem i feltet ved ISPS Handa Women’s Australian Open.
Efter at have gået de to første runder i +2 klarede Nicole kun lige akkurat cuttet i Australien, men strøg frem i stillingen lørdag, og er nu på en delt 27. plads i -3.
— Læs også: Danske Therese O’hara indtager 2. pladsen i sæsonåbning
Også Nanna Koerztz Madsen er med i finalerunden i Australien, og desværre tog hun et spring i modsatte retning af sin landsmand under tredje runde.
Nanna startede ellers flot og var -3 efter de første ni huller. På bagni blev det dog til intet mindre end seks bogeys og kun en enkelt birdie, hvilket gav en samlet score for runden på +2, og Nanna faldt dermed tilbage til en delt 55. plads i +2.
Amerikanske Danielle Kang, japanske Haru Nomaru og sydkoreanske Jenny Shin deler førstepladsen i -9. Trioen er dermed et slag foran Lydia Ko og Karrie Webb, der deler fjerdepladsen i -8.
ISPS Handa Women’s Australian Open, leaderboard