Kjeldsen videre, mens Thorbjørn ikke klarede cuttet i The Memorial

Søren Kjeldsen

På trods af en ærgerlig bogey på sit sidste hul, leverede Søren Kjeldsen en flot anden runde på Muirfield Village, hvor der i denne uge spilles The Memorial Tournament på PGA Touren.

Kjeldsen gik anden runde i -3 (69 slag), hvilket placerer ham på en delt 43. plads i sammenlagt -4. Undervejs lavede nordjyden 7 birdies og 4 bogeys.

Dermed ligger Kjeldsen til at få nogle gode verdensranglistepoint, hvis han kan fastholde placeringen i turneringen.

Desværre gik det ikke så godt for den anden dansker i turneringen, Thorbjørn Olesen. Han gik for anden dag i træk en runde i par, hvilket viste sig at være 2 slag fra cutgrænsen. Olesen lavede 6 birdies, men desværre også 6 bogeys på sin runde.

Thorbjørn Olesen

I front af turneringen med -12 slag under par ligger amerikanerne Brenden Steele og Matt Kuchar. Lidt længere nede i feltet finder vi de tre førende på verdensranglisten, Jason Day, Jordan Spieth og Rory McIlroy. De to sidstnævnte gik i bold sammen og leverede begge gode runder i hhv. -4 og -6, mens Jason Day måtte bruge 5 slag mere på dagens runde end den første.

Den førende spiller efter første runde, Dustin Johnson, havde flere dårlige putts undervejs på sin anden runde og han ligger nu med 3 slag op til de førende spillere.

3. runde af The Memorial Tournament kan ses direkte på C-More golf lørdag allerede fra kl. 14.15.

Leaderboard, The Memorial Tournament