PGA Tour turnering aflyst grundet oversvømmelser

greenbrier12-230167Den traditionsrige PGA Tour turnering The Greenbrier Classic, der var planlag til at blive spillet fra d. 7.-10. juli er blevet aflyst. Massive regnmængder i West Virginia har oversvømmet anlægget, og flere huller har stået under vand i flere dage.
Ødelæggelserne på banen er nu så store, at arrangørerne har valgt helt at aflyse turneringen.
– Vi er ulykkelige over hvad beboerne i West Virginia oplever i disse dage, og over rapporterne om omkomne grundet de frygtelige regnmængder. Alt vores fokus vil i stedet for være på at hjælpe de mennesker, der har mistet deres kære, deres hjem og som nu intet sted har at tage hen, sagde Jim Justice, der ejer Greenbrier-resortet i forbindelse med aflysningen.
— Læs også: Regnen holdt de bedste i klubhuset hele lørdag
Mindst 26 mennesker har mistet livet i de voldsomme oversvømmelser i staten, og ødelæggelserne løber op i mange millioner dollar.
Nedenfor kan du se et par billeder og en video, som Bubba Watson lagde op på sin Twitter-profil tidligere på ugen, og som med al tydelighed viser, at det var en tabt kamp, at få golfbanen klar til spil om to uger.