Følelsesladet australsk sejr på PGA Touren

Aaron BaddeleyI lyset af en fantastisk The Open Championship blev der også spillet en mindre turnering på PGA Touren, og her vandt en australier efter 5,5 års sejrstørke.
– Læs mere: Stenson sejrer i fantastisk duel på Troon. Kjeldsen i top-10
Aaron Baddeley kom på PGA Touren i 2003, og her har han haft kortet indtil i år, hvor han indtil Barbasol Championship ikke havde fuldt kort. Det var derfor en meget glad australier, der søndag kunne lade sig hylde som vinder af Barbasol Championship. Efter de fire runder på RTJ Trail (Grand National) i Alabama lå Baddeley lige med Si Woo Kim, og derfor skulle de to ud i omspil. Her vandt Baddeley med en birdie på fjerde hul, og han kunne jublende lade sig hylde som vinder.
Det var den fjerde sejr på PGA Touren, men det er klart en f de vigtigste, for nu har Baddeley fuldt kort til touren i de kommende to sæsoner, og der kan igen falde lidt ro på karrieren. Sejren betyder desuden, at han hopper frem til nummer 134 på verdensranglisten.
Barbasol Championship, resultat.