
19 eagles på 80 runder! Sådan sikrer man sig man titlen som årets Eagle-konge på Race to Dubai ranglisten. Og det var altså danske Morten Ørum Madsen, der landede den titel for 2015.
‘MØM’ lavede blandt andet to holes in one i sæsonen, og vandt listen over flest eagles med to styks ned til rookien Byeng Hun An, der lavede 17.
En anden dansker, der har haft et imponerende 2015, er den nærmest genfødte Søren Kjeldsen.
Den 40-årige dansker er nævnt flere gange på Europatourens års-statistikker. Hans ni top-10 placeringer er næstflest på Race to Dubai 2015, kun overgået af Mathew Fitzpatrick, der havde én mere.
— Læs også: Søren Kjeldsen får Den Gyldne Golfbold
Også i kategorien ‘laveste score efter 36 huller’ er Søren Kjeldsen nævnt. Her har han – sammen med Branden Grace – den laveste score med -12, hvilket Kjeldsen præsterede ved KLM Open. En turnering hvor Kjeldsen i øvrigt sluttede som nummer 12.
En anden rekord som den klejne nordjyde tog sig af 2015 er ‘højeste finalerunde af en vinder’. Ved Irish Open gik Kjeldsen en finalerunde i +5, men endte alligevel med at vinde efter omspil.
Du kan se en masse af årets rekorder, hvor også Thorbjørn Olesen er nævnt, på Europatourens hjemmeside.



















