Cappelen missede cuttet imens to amerikanere fører

Sebastian CappelenPå Web.com Touren, som er niveauet lige under PGA Touren er de i gang med Final Series, hvor der uddeles kort til næste sæsons PGA Tour. I denne uge gælder det Nationwide Children’s Hospital Championship, som spilles i Colombus, Ohio.
Danske Sebastian Cappelen er igen til start, men desværre har danskeren valgt at ramme et formdyk på et meget uheldigt tidspunkt. Cappelen har ikke for alvor været med fremme i de første turneringer, og heller ikke i denne uge kommer han tættere på sit mål om et PGA Tour-kort. Danskeren missede nemlig cuttet efter endnu en runde i 72 slag (+1), og med en samlet score i +2 var han tre slag fra cutgrænsen. Cappelen havde tre birdies, fire bogeys og 11 pars på sin runde. Dermed kommer det til at kræve et kæmpe resultat i den sidste turnering, hvis et PGA Tour-kort skal gå til danskeren. Han missede desuden cuttet sammen med Andrew ”beef” Johnston, men det gør nok ikke englænderen det vilde, da hans kort allerede er sikret.
Læs også:- DJ nærmer sig de mange millioner 
martin floresI toppen af stillingen finder vi en duo bestående af to amerikanere. Martin Flores og Tag Ridings, som med en samlet score i -8 efter de første 36 huller har et forspring på to slag ned til nærmeste forfølgere, som er hele otte spillere i -6. Mens at Flores allerede har sikret sig sit kort, så betyder den nuværende stilling har Ridings, i skrivende stund, også har sikret sig sit.